Knob og knuder

Fra nøglering til sukkerstok

Jeg blev spurgt om man kunne bruge teknikken fra nøgleringen til at lave en sukkerstok, og ja, det kan man. Og nej, ideen er ikke min, det er der nok mange der har gjort før mig, men her er min fremgangsmåde

Knobet der er brugt, kender jeg kun det engelske navn på og det er “Crown Sinnet”, men spejdere kan nok genkende det, som en variant af venskabsknobet.

af macramegern
af stofgarn
Fra Nøglering

Til nøgleringen bruger jeg 2 stykker snor på ca 1 meter.

Kryds snorene på midten
Læg den ene ende af den nederste snor over den næste
Fortsæt uret rundt og stram til

Fortsæt til nøgleringen har den ønskede længde. En nøglering er måske ikke det mest fancy, men en fin måde at øve teknikken 🙂

Hvis alle omgange laves uret rundt, vil emnet have et snoet look, hvis du skiftevis går med og mod uret, vil looket være lige

Til Sukkerstok

For at lave en sukkerstok skal du bruge. 2 snore på 2 meter, med en tykkelse på 3-4 mm, 25 cm kobbertråd og en klat lim.

Kryds snorene på midten, bug kobbertråden på midten og fastgør den med en snoning til snorene. Start herefter med at binde knob rundt om kobbertråden, indtil sukkerstokken er ca 18 cm lang. Kobbertråden er kortere, men skal kun bruges til at holde sukkerstokkens krumning. Slut af med en klat lim i enden og klip snorenderne til. Så mangler sukkerstokken kun sin krumning 🙂

Scroll to Top